På trods af alt fornuft sagde at jeg skulle anskaffe mig en elbil i disse tider, så har jeg netop anskaffet mig en Stelvio 2,2 180 fra 2018. Hurra for livet!
Jeg har dog desværre erkendt et mindre irritationsmoment, som desværre har lidt større konsekvenser end jeg blot kan lære at leve med. Nakkestøtten sidder så langt fremme, at når jeg ligger og cruiser og gerne vil lægge hovedet tilbage, så ender det med at jeg ubevidst prøver at trykke hovedet tilbage og dermed spænder op i nakken. Den passer meget bedre når jeg vender den om, men det ser noget fjollet ud.
Er der nogen der ved, om man kan få en anden eller andre alternativer. Jeg overvejer modifikationer som at skære noget skum fra og sy betrækket om eller bøje stængerne, men jeg er jo heller ikke meget for at ødelægge det originale.
Mvh
Anders