Jeg fik et alu tankdæksel - det fine med Alfa Romeo logo - da jeg havde bilen forbi værkstedet for et par år siden.
Det gik i stykker i dag, da jeg ville tanke. Alu låget gik løs fra plastik-dækslet, og "proppen" sad så fast i tankstudsen.
Har nogen oplevet det?
Jeg kunne tage proppen ud ved at dreje den rundt med en spidstang, og har så skiftet tilbage til det gamle tankdæksel i plastik.
Alu dækslet ser ud til kun at sidde fast i 4 tappe, som er blevet rundet af med tid, og kan nu ikke længere holde dækslet på plads.
Tre af tappene blev skåret af, da jeg forsøgte at skrue dækslet af.
Der er en fjederpåvirket plade i midten, som jeg går ud fra er til udluftning. Så jeg kan ikke bare fylde dækslet med epoxy og lime det fast. Der skal vel være mulig for at luft kan komme ind og ud, går jeg ud fra.