Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Rust i taghjørner

Rust i taghjørner 21.05.2022 13:51 #33297

Jeg har rust i hjørnerne mod bagruden og det er også ve at starte ved forruden
Derfor har jeg lavet en reklamation mod FCA, men de nægter at udbedre skaden under garantien og siger at rusten kommer ude fra og ikke indefra.

Er der andre der har samme problem og hvad blev der gjort for at fjerne rusten?
På garantien eller betalt af egen lomme
Jeg kan se på udenlandske fora at det er et generelt problem så det undrer mig at Alfa Romeo ikke tager sagen seriøst og kalder biler ind til tjek og eventuel udbedring

Det er blevet lidt af en princip sag for mig og jeg har kontaktet FDM for at se hvad de mener og eventuelt kan gøre for at presse FCA (eller Stellantis)

jeg hører gerne andres erfaring med problemet.
Vedhæftning:

Sv: Rust i taghjørner 21.05.2022 20:18 #33299

Hej Henrik.

Jeg gik lige ud og checkede. Min Giulia har også begyndende rust samme sted. En lille prik på ca. 0,5x0,5 mm ved bagruden i venstre side. I morgen bliver rustpletten renset, får noget lak samt rustbeskyttelse.


Tak for tippet.
Ole
Giulia 200 Super
Giulietta 2.0 JTDM, 170 HK - TCT
Guilia Spider 1600 Junior
GT 1600 Junior
Sidste redigering: 21.05.2022 20:30 af Helle Justesen & Ole Jørgensen.

Sv: Rust i taghjørner 22.05.2022 08:31 #33300

Min Giulia er fra 2016 og jeg har ingen problemer. Jeg valgte dog glastaget, så jeg har ikke de samme langsgående svejsninger som biler med ståltag.

Sv: Rust i taghjørner 22.05.2022 08:34 #33301

Det lyder ikke godt.

Jeg kender en der havde en Ford som begyndte at boble i taget. Ford sagde, at det kom udefra, FDM ligeså. Han betalte for at få det repareret.

Det kom igen og dem, som havde lavet det i første omgang mistænkte, at der var for meget svovl i metallet. FDM ændrede ikke holdning, så han meldte sig ud.

Jeg håber, at du har mere held med at få nogen i tale... Og vi hører selvfølgelig gerne om det.
Alfa Romeo Giulia Sprint - 2021
Alfa Romeo 4C - 2015
Alfa Romeo 166 3.2 - 2003
Alfa Romeo Spider 3.0 24V - 2001
Alfa Romeo 164 Q4 - 1994
Alfa Romeo Alfetta Blindata - 1980
Lancia Thema 8.32 - 1989

Sv: Rust i taghjørner 23.05.2022 19:54 #33302

Jeg er desværre også ramt af rust på min røde Giulia fra 2018 Umiddelbart ligner det, at jeg har begyndende rust på alle 4 hjørner på tagpladen.
Jeg bad værkføren om at notere det og melde det som en rustskade ved importøren.
Værkføren var venlig og gjorde som jeg bad om, men udtrykte samtidig, at han ikke troede importøren ville gøre noget ved det

At Alfa ruster igen er virkelig en dårlig ting for et bilmærke, som stadig har svært ved at komme sig over massive rustproblemer i 70´erne, 80´erne og 90´erne.
Kommer dette frem i pressen og den danske bilverden kan det virkelig give bagslag for Alfa, som vi jo alle ved laver fremragende biler.

Sad jeg i importørens direktørstol, ville jeg håndtere dette hurtigt og professionelt, så de få loyale kunder der er tilbage til nye Alfaer, kommer igen.

Dette er ikke kun på Henriks, Oles og min bil. I forhandlerens udstilling stod en Giulia fra 2019, som havde samme problem - Og når Henrik refererer fra udenlandske foraer, at de også kender problemet, ved Alfa det også.
Dette er ikke udefra kommende rust, fordi man har fået et stenslag, som man selvfølgelig selv er ansvarlig for at få udbedret. Dette må være en produktionsfejl helt tilbage fra samlebåndet, hvor tagpladens hjørner eller svejsningen ikke er beskyttet tilstrækkeligt - Så kan det godt være, at importøren prøver at dække sig ind under, at det ikke er indefra kommende rust, hvilket de også har ret i, men rusten opstår, fordi Alfa ikke evner at rustbeskytte tagpladen tilstrækkeligt. Er den særlig sårbar overfor rust, hvis svovlindholdet er højt?
Er det ikke korrekt, at øvrige pladedele på en Giulia er enten aluminium eller kunststof?
Det er interessant at konstatere, at Lars´s Alfa med glastag ikke ruster. Selvom det bare er en enkelt bil, bekræfter det alligevel, at stålpladetaget ikke er beskyttet tilstrækkeligt.

Er det mon muligt, at klubben prøver at indgå en dialog med importøren, så både importøren og Giulia-ejeren kommer godt og konstruktivt ud af denne meget uheldige problematik?
Importøren vil jo gerne snakke med os, når de skal have noget positiv omtale af deres biler - Så mon ikke det er tid til lidt "Pay-back".

Personligt fortsætter jeg dialogen med forhandleren ligesom jeg også er medlem af FDM, hvor jeg vil gå til dem, hvis/når jeg bliver afvist. Får FDM tilstrækkelig mange henvendelser vil de måske hjælpe og måske omtale det i deres blad.

Hermed en opfordring til alle Giulia-ejere om at tjekke deres tagplade for rust og melde det retur på denne tråd.
Nuværende italienske
Alfa Romeo Giulia Veloce diesel (2018)



Tidligere italienske
Alfa Romeo Spider 1750 Tbi Italia Independent (2011)
Fiat Punto 85 TwinAir (2013)
Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDm 140hk Sportivo (2011)
Alfa Romeo 159 Sportwagon 1,9 JTDm (2009)
Fiat Stilo Dynamic 1,9 JTD (2002)
Fiat Bravo GT 1,9 JTD (1999)
Fiat Bravo 1,6 SX (1997)

Sv: Rust i taghjørner 23.05.2022 22:26 #33303

Jeg er også uforstående overfor at importøren afviser rusten kommer indefra. På min Giulia, har rusten ikke ødelagt lakken, kun trængt ud af den første lille åbning i lakken. Det er helt tydeligt ikke et stenslag. Fremkomsten af rusten i tagfladens hjørner, er helt sikkert en gyser for Stellantis, måske også årsagen til de giver 5 års garanti på Tonale?
Nu kører der kun ca. 650 Giuliaer i landet, men det kan blive en kostbar reklamations sag. Inden reparation skal ruder og indvendig aptering demonteres, efter udbedring skal tagfladen males og Alfaen samles. Uagtet denne udfording , vil vi jo nok købe en Alfa igen

Ole
Giulia 200 Super
Giulietta 2.0 JTDM, 170 HK - TCT
Guilia Spider 1600 Junior
GT 1600 Junior
Tid til at oprette siden: 0.09 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark