I realiteten er det ikke nogen nyhed – og er ren forhandler-strategi.
Stellantis har i realiteten kørt en prøveperiode for deres forhandler-planer i nogle enkelte EU-lande indledningsvist, hvilket har resulteret i, at der blev konstateret en del væsentlige fejl. De har – efter SEP 2023 - derfor valgt at bremse udrulningen af disse planer, indtil man har fået luet ud i de værste problemer. Det gælder også for DK.
Det glædelige er stadig, at så vidt vi ved, er K.W. Bruun fortsat opsagt.
Der har næppe på noget tidspunkt været nogen ideer om, at man KUN skulle kunne købe biler via internet. Men hvorfor dog ikke have muligheden ? Man har jo i realiteten ikke behov for nogen prøvetur, hvis fx Giulia’en skal udskiftes med en tilsvarende model. For den alm. bilist i de fleste andre lande er det jo langt fra så bekosteligt, at købe en ny Alfa Romeo.
Stellantis er tilsyneladende i gang med en hel del nytænkning. Planen er angiveligt at få et større forhandlernet, uden at den enkelte forhandler nødvendigvis behøver at investere den mindre formue, sådan som det ellers er tilfældet i dag.
For alle andre produkter fungere det indre EU-marked jo fremragende. Hvad skal vi egentligt med en doven og uduelig national bil-importør, som KW Bruun, der jo kun er et forsinkende og begrænsende mellemled, og som åbenlyst er panisk angst for at tabe penge?
Jean-Philipe Imperato er jo bestemt ikke uden charme, når han i præsentations-klippet for Junior’en nævner, at han vil sælge Alfa’er i 28 (nye?) lande allerede ved udgangen af 2024 – ”Australia, Japan, Mexico - If you are ready to pay (for the Alfa) I’m here, my friend! - Every where!”
Det gamle 1990’er-slogan ”La Bellezza Necessaria er nu blevet til ”La Bellezza per tutti” – beauty for all !”, - beretter han, jo videre.
Men hvis jeg i dag vil købe en ny Giulia /Stelvio på benzin, skal jeg jo til udlandet – fx Norge eller Tyskland, fordi det har KW Bruun jo besluttet. Så vidt det ses er det netop det, Stellantis ønsker at undgå.
Ganske vist sælger fx CB Auto i Ribe en ”brugt” Giulia Veloce 280 fra 2023 med kun 10 km ”på klokken” hhv. en Tonale fra 2023 med godt 5.000 km. De udmærkede mennesker hos CB Auto har vel næppe fået Giulia’en igennem importøren. En enkelt Giulia og en Tonale til salg i Ribe skaffer jo dog ikke mange nye Alfa-kørere til.
”Bilhuset Køge” annoncerer med en hvid Tonale, men de gange, jeg har været forbi, er det tilsyneladende ikke noget, forhandleren vil være bekendt at udstille.
”Toyota i Nivå” var jo indtil for relativt få år siden den fremragende Alfa-forhandler, Hersild & Heggov (senere købt af Djarlo), hvor der altid holdt mindst 15-20 nye Alfa’er udenfor og hvor udstillingsvinduerne altid var fyldt helt op. De har nu kun én Alfa holdende til salg – en 10 år gammel 4C… Dog er værkstedet (angiveligt) fortsat aut. Alfa-værksted.
Dodge / Chrysler er jo også Stellantis-mærker, men de eneste nye biler, man kan få her i landet fra disse ”ægte” USA-mærker, er så vidt jeg ved, RAM-pick’erne (særligt kendt fra serien, Yellowstone).
Hvorfor skulle vi dog ikke have muligheden for at gå ind hos fx Djarlo i Nivå og bestille den nye 33 Stradale, en Stelvio Quadrifoglio eller en Dodge Challenger SRT, hvis vi har lyst (denne Dodge er vist ved at gå ud af produktion – men for eksemplets skyld. Richard Hammond sås jo for nylig på dansk TV bag rattet af en SRT)
Personligt, tror jeg ikke, kineserne vil være i stand til at udnytte noget som helst. Flere kineser-mærker har jo netop måttet droppe deres planer for videre salg af biler i DK – eller i hvert fald begrænse dem væsentligt. Hvis en dansker køber en eller anden Kina-øse, er det jo lang oftest kun fordi, hun / han ikke havde råd til andet.
For god ordens skyld : så vidt jeg forstår af Imperato’s italienske skal de nye Giulia’er og Stelvio’er fortsat fremstilles i Cassino-fabrikken ligesom hidtil – og ligesom Giulietta’en blev det indtil 2020.