Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Verdenspremieren for Tonale

Verdenspremieren for Tonale 10.02.2022 00:40 #33146

Den 8. februar 2022 fik Alfa Romeo Tonale, som siden - vist nok - 2019 jo har været en prototype, langt om længe premiere ved et Web-event på Alfa Museet,
Der var lagt meget vægt på ordet; metamorfose: (forandring, omformning, forvandling), og der ser ud til at være mange nye lækkerbiskner for de fleste

Teknisk er der tale om primært tre hybridmodeller:

1) Hybrid 48V 15 kW – 130 hk, 7 gear Aut. - forhjulstræk. Benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning udviklet af Alfa.

2) Hybrid 48V 15 kW – 160 hk, 7 gear Aut. - forhjulstræk. Benzinmotor med turbo og direkte indsprøjtning udviklet af Alfa.

3) Plug-in hybrid - 275 hk, (180 hk turbo benzin på forhjulene + 90 kW el-motor på baghjulene – hhv op til 100 kW) 6 gear Aut. Torque converter – Q4 – firhjulstræk.

For Plug-in hybrid loves en rækkevidde på 60 km på ren EL på landet, i byerne ”forudsiges” 80 km. Den samlede rækkevidde loves til mindst 600 km i alt.

Til USA og Mellemøsten:
-diesel, 1.6 liter, 130 hk, multijet diesel, 6 gear Aut.,forhjulstræk
-benzin: 2,0 liter 256 hk. Q4 firhjulstræk, 9 gear aut. Torque converter. Motoren er en GME (Global Medium Engine – altså koncern-fælles - Fiat, Jeep etc.)

Tonale loves at blive den mest interaktive Alfa nogensinde. Til alle udgaver loves autonomi-kørsel level 2, og den vil få semi-automatisk parkering og 360 grader kamera. Den ”sekundære” interaktive skærm er angiveligt hele 22,55 tommer (!) uden den på nogen måde ser klodset ud.

Hver Tonale vil have en interaktiv NFT ”certificerings-log”, der fortæller alt om brug, vedligeholdelse, reparationer for den enkelte bil, som ingen angiveligt kan snyde med.

Alfa-boss, Jean-Philippe Imparato lover Alfa Tonale lanceret den 4. juni for Europa og for resten af verden ved årets udgang. Forudbestillingen af first edition udgaven starter i april.

Desuden beretter Imparato om, at Alfa Romeo nu leder processen for at Stellantis’ udvikling til et bæredygtigt firma for mobil teknologi ved at være forrest i udvikling af ”cloud computering”, kunstig intelligens og underkategorien, maskinlæring.

Tonale vil blive fremstillet i Pomigliano d’Arco, som har fået en gevaldig modernisering og skulle være førende mht. automatisering.

Præsentationen kan ses her:



Hvis det ikke virker så her: www.alfaromeo.it/
Sidste redigering: 10.02.2022 00:50 af Peter Engholm-Pedersen.

Sv: Verdenspremieren for Tonale 10.02.2022 12:53 #33147

Spændende at se hvad udstyr, motorer og priser ender på, samt hvornår Tonale bliver præsenteret i DK. Jeg tænker det er en fin "konebil".

Ole
Giulia 200 Super
Giulietta 2.0 JTDM, 170 HK - TCT
Guilia Spider 1600 Junior
GT 1600 Junior

Sv: Verdenspremieren for Tonale 11.02.2022 18:24 #33152

Peter Engholm-Pedersen skrev:
Den ”sekundære” interaktive skærm er angiveligt hele 22,55 tommer (!) uden den på nogen måde ser klodset ud.

Den er forhåbentlig lidt mindre.
Alfa Stelvio Q og Mini Cooper SE

Sv: Verdenspremieren for Tonale 11.02.2022 18:55 #33153

Tjah, Ole J.
men det er faktisk det tal der både siges og skrives i teksten - se videoen (vælg den version på Alfaklubbens "forside"): 10:20 Om det skal forstås som de to displays, tilsammen, er dog ikke helt utænkelig.

Og den anden Ole: Ja, Jeg går ud fra, at Tonale må være tænkt til samme kundesegment som MiTo - altså som familiens anden-bil for markeder med mindre sindssyge bilpriser, end her i landet.
Så med mindre Folketinget ændrer afgiftsnedsættelserne på hybridbiler…

Sv: Verdenspremieren for Tonale 12.02.2022 10:27 #33155

I Jyllandspostens podcast for biler, tales om en pris på ca 350000,- så det finder jeg lige rigeligt for en "konebil" som nr 2 bil, men lad os nu se hvad det bliver til, men "billig" bliver den ikke

Sv: Verdenspremieren for Tonale 16.02.2022 13:22 #33157

Er den ikke på 12,5"? Det synes eg at have læst andetsteds. Lyder mere sansynligt.
Alfa Romeo Stelvio 2,2D 190 Edizione
Tidligere biler:
MINI Cooper SD, årg. 2015; MINI Cooper D Countryman, årg. 2011; VW Beelte 1,6 Cabriolet, årg. 2006; VW Golf III 1,8 Cabriolet, årg. 1994; Renault Laguna 2,0, årg. 1996; Ford Mondeo 1,8, årg. 1993; Mazda 323f GT 1,8, årg. 1990; Ford Escort RS Turbo, årg. 1986; Ford Escort 1,3, årg. 1985; Ford Cortina 1,6 , årg. 1971
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.10 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark