Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Rustbeskyttelse til gammel Alfa

Rustbeskyttelse til gammel Alfa 07.09.2021 21:22 #32752

Hej alle Alfisti-kollegaer,

Mon nogen af jer har et godt tip til, hvad jeg kan sprøjte i bunden og hulrummene på min gamle Spider serie 2? Den har kørt i USA, Californien, indtil for få år siden, og har ingen form for undervognsbehandling og sikkert heller ikke noget i hulrummene. Indersiden af skærmene har let overfladerust, og det ser ud til, at der kun har været sprøjtet noget grundmaling på - fra fabrikken, antagelig.

Nu står vidunderet i min carport, som beskytter helt mod direkte regn, men ikke mod fugt og dis, så jeg er nødt til at give den noget rustbeskyttelse af en art. Bilen kommer aldrig ud at køre i regnvejr eller tåge, så det er kun fugt og dis i carporten, den skal beskyttes mod.

Jeg forestiller mig, at det skal være noget meget tyndt og penetrerende, så det ikke blot kapsler rust - og fugt! - inde. Det har jeg oplevet før på andre biler. Man tror, at man har en lækker rustfri vognbund, indtil man opdager hængende lommer af vand mellem rustbeskyttelsen og pladen.

Egentlig havde jeg tænkt mig at blande noget gammelt motorolie og noget dieselolie og sprøjte bilen med det, men måske der findes noget fancy købe-noget, der er udviklet præcist til gamle biler, der er i samme situation som min?

På forhånd tak for jeres inputs.

Mvh.
Helge
Sidste redigering: 07.09.2021 21:23 af Helge Jessen.

Sv: Rustbeskyttelse til gammel Alfa 07.09.2021 21:34 #32753

Hej, tillykke med bilen
Tror du ikke, det bedste er, at du finder et godt undervognsbehandlingsfirma i nærheden, - og får givet den den helt store tur. Specielt hvis du også vil ha' bilen opbevaret i carporten til vinter.
Det koster nok en 6-7000 kr - men, jeg mener, de er godt givet ud.

Da jeg købte min Duetto for 16 år siden, fik den straks en komplet behandling - og siden har jeg intet gjort.
Jeg tror, investeringen dengang lønnede sig.

Vh, Bo
Nuværende biler:
Alfa Romeo Spider Veloce 1750, 1969
Alfa Romeo Alfetta 2000 GTV, 1976
Volvo V50, 2013
Tidligere biler:
Fiat 500, 1965
Austin Cooper S mk2,1968
Autobianchi A112, 1976
Autobianchi A112, 1979
Lancia A112, 1986
Fiat Punto, 1998
Sidste redigering: 07.09.2021 21:37 af Bo Jørgensen.

Sv: Rustbeskyttelse til gammel Alfa 07.09.2021 23:00 #32754

Hej Bo,

Tak for inputtet.

Mine erfaringer med 3-4 biler, som jeg har betalt i dyre domme for at få undervognsbehandlet professionelt, er, at det er nogle sjuskehoveder! Derfor har jeg - i al beskedenhed - mere tillid til, at jeg kan gøre det ordentligt selv. Desuden er sagen den, at den behandling, jeg skal give bilen nu, kun skal tjene sit formål i et par år. Til den tid har jeg en garage med lift, og så skal bilen skilles ad og gås igennem for rust m.v. Derefter skal den så have den helt store tur med undervognsbehandling.

Håber min plan giver mening...

Sv: Rustbeskyttelse til gammel Alfa 08.09.2021 14:32 #32755

Jeg gav min en stor gang Dinitrol da den kom fra tyskland i 2007. Har haft den opbevaret nogenlunde som du beskriver og da den fik en tur mere for et par år siden var den stadig fin.

Sv: Rustbeskyttelse til gammel Alfa 08.09.2021 19:04 #32756

Hvis du vil gøre det selv, så brug et produkt der er tilpasset biler hvor rusten lurer. Jeg har altid været godt tilfreds med Dinitrols produkter, dette produkt burde passe til opgaven: www.harald-nyborg.dk/produkt/dinitrol-ml-den-tynde-5-ltr
Med venlig hilsen
Morten Svendsen, Rødekro
ARKD-medlem nr. 4630
Alfa Romeo 1300 GT Junior 1966
Alfa Romeo 1300 Spider 1971
Peugeot 208 BlueHDI Desire Sky 2017
Mazda MX-5 2.0 Sky-G 184 Roadster med sportspakke 2019
Ex - Fiat Grande Punto 1.3 JTD 5D Dynamic 2009
Ex - Citroen C4 Cactus 1.6 HDI Feel 2016
Ex - VW Multivan Highline 2.5 TDI 7 prs. 2006
Ex - Fiat Punto 85 ELX 3D 1998
Ex - Alfa Romeo 146 1.6 Boxer 1996
Ex - Fiat 128 1.1 1973

Sv: Rustbeskyttelse til gammel Alfa 12.09.2021 23:52 #32763

Hej John og Morten,

Mange tak for jeres inputs. I er jo tilsyneladende ret enige. Pudsigt nok, så var netop den tynde Dinitrol fra Harald Skrald også det, jeg kom frem til, da jeg - kort efter jeg skrev mit startende indlæg her i tråden - "googlede" for at se, hvilke alternativer der var til min egen dieselolie/spildolie-mixture.

Alt i alt bliver det den tynde Dinitrol, jeg går med. Satser på at påføre det med en JWL Bodysprøjte fra T. Hansen www.thansen.dk/bil/olie-og-kemi/rustbesk...471171/pn-234053075. Hvis nogen har dårlige erfaringer med den løsning eller i øvrigt tror, den er dårlig, så vil jeres inputs være værdsat. På forhånd tak

Mvh.
Helge
Sidste redigering: 12.09.2021 23:55 af Helge Jessen.
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.20 sekunder

Banner

© 2008-2021 Alfa Romeo Klub Danmark