Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Benzinfilter til Spica Spider 2000 '74

Sv: Benzinfilter til Spica Spider 2000 '74 05.07.2021 01:04 #32610

Mange tak for de konkret forslag til, hvor jeg kan købe et filter, og tak for alle jeres gode inputs i øvrigt.

Peter >> Jeg kontakter dig inden for de næste par dage. Selvom jeg nu har fundet et filter, kan jeg stadig godt være interesseret i dit filter, hvis det specifikt er til Spider med Spica.

Siden jeg var her inde sidst, hvor ingen havde svaret på mit indlæg, har jeg fundet følgende to filtre, som passer - i hvert fald fsva. studs-diameteren og i øvrigt også hus-diameteren (på nær 3 mm). Sidstnævnte er ikke strengt nødvendigt, men betyder, at jeg kan montere filtret i den originale holder, og således slipper for at skulle bygge en ny holder:

www.bildeleshop.dk/ashika/8755850 (100 mm langt)
www.bildeleshop.dk/ashika/8755865 (121 mm langt)

På ovenstående hjemmeside er der ikke anført noget om, hvorvidt filtret er til karburator eller indsprøjtning - faktisk heller ikke, om det er til benzin eller diesel. Der står blot, at det er et brændstoffilter.

Jeg tvivler på, om man generelt kan sige, at der er særlige filtre til karburator og særlige til indsprøjtning. Det er nok mere afhængigt af, hvordan benzin-føde-systemet specifikt er designet på den givne bil. Tryk er tryk, uanset om trykket forsyner en karburator eller en indsprøjtningspumpe. En meget anerkendt Alfa Romeo ekspert anbefalede mig da også at tage i Biltema for at finde et filter, men alle der har tilsyneladende de gængse 8 mm studse - sådan var det i hvert fald på de ca. 10 stk., som jeg fik lov til at kigge på (de er gemt "bag disken").

Det filter, som sidder på min bil nu, er 91 mm langt, så 100 mm filtret nævnt ovenfor er det, er passer bedst, men det var desværre p.t. udsolgt, så jeg har købt 121 mm filtret. Nok ingen skade til med et større filterareal; det giver alt andet lige et mindre trykfald over filtret.

Mht. at bygge yderligere om, så "tør" jeg ikke, for trykforholdene frem til indsprøjtningsenheden er tilsyneladende ret afgørende (har jeg læst mig til), og enhver form for ændring af dimensioner nedad vil medføre øget tryktab. P.t. er systemet ø12/ø11,3 (studs/slange) på pumpens sugeside og ø7,5/ø8 på tryksiden, og det ser ud til at være de originale dimensioner. Når der er større dimension på sugesiden end på tryksiden, så er pumpen tilsyneladende ikke glad for stor modstand på sugesiden.

Evt. yderligere indlæg med gode forslag, advarsler eller andet godt modtages med allerstørste interesse.


Bedste hilsener
H.
Sidste redigering: 05.07.2021 01:07 af Helge Jessen.
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.20 sekunder

Banner

© 2008-2021 Alfa Romeo Klub Danmark