Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Vinteropbevaring

Sv: Vinteropbevaring 03.12.2018 07:56 #29534

Hej Carsten

Du skriver, at "Bilen står i opvarmet men tør lukket carport."

Mener du i virkeligheden "Uopvarmet", siden du skriver "MEN tør"? Og hvad er en LUKKET carport? Er den ikke mere lukket, end at der er ventilation?

Hvis man gør alle tingene i den lange artikel, går der i hvert fald ikke noget galt.

Men jeg parkerer i en lukket, opvarmet (13-15 grader) garage, og det eneste, som jeg gør for vinteren, er at pumpe dækkene op til det maksimalt tilladte tryk, der står på siden (ofte 44 psi), og så tager jeg den ene polsko af batteriet og lader på det en gang hver anden måned.

En anden bil holder hos min far i en helt lukket, tæt garage. Her gør jeg blot tilsvarende, men der holdes kun 6-8 grader, og så bruger jeg i stedet en affugter, indtil den ikke kan trække mere vand ud af luften. En måned efter tænder jeg for affugteren igen et par dage.

Hvis bilen skal holde i en uopvarmet carport, der godt nok er lukket på siderne men ikke tæt, ville jeg investere i en Carcoon (boblen), som jeg har gode erfaringer med fra tidligere. Den skal også bruge strøm til sin lille bitte ventilator, men det er så lidt, at jeg regnede ud, at det kun bliver 10-20 kr. på en vinter. Hvis man ikke har strøm, tror jeg, at det afmonterede bilbatteri kunne drive denne lille ventilator i lang tid, og så kunne du tage batteriet ind til opladning en gang imellem.

mvh
Peter
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982, 75 Turbo Evoluzione 1987, Alfa 145 1.6 T.Spark 1998

Sv: Vinteropbevaring 09.12.2018 16:42 #29557

Hej Peter,

Du har helt ret, jeg kom til at skrive opvarmet, men tør. Jeg mente uopvarmet og lukket.
Af samme grund har jeg nu overladt den til folk i Måløv med langt bedre forhold til Bella.

Men tak for dit skriv, jeg er fortsat på kan-altid-lære-mere stadiet.

Dbh Carsten
Tidl.
Alfa Romeo 156 2,0

Sv: Vinteropbevaring 10.12.2018 05:25 #29563

Hej Carsten.

Du skriver du har overladt din bil til folk i Måløv, er det hos Stelvio den overvintrer ?
Grunden til dette skriv. er at jeg pt betaler 1500.00kr pr md for at parkere min Spider i en parkeringskælder på Vesterbro ,den er godt nok lukket og der er video overvågning, men 18000.00kr om året er osse en slags penge for en P-plads på 8 m2.
Hvad giver du for at få opbevaret din bil og ved du om der skulle være en mulighed for andre ?

Venlig hilsen.
Mugge

Sv: Vinteropbevaring 10.12.2018 09:41 #29564

Hej Mogens
Jeg havde på et tidspunkt min GTV6 stående hos ham her.
Men det var dengang de lå i de gamle tobakshaller i Søborg. Ved ikke lige 100% hvor det er nu. Men prisen er næsten det samme som du giver i dag.
ccgarage.dk/Priser.html
Nuværende: Alfa Romeo Giulia Edizione & Alfa Romeo 156 2,5 V6
Tidligere: Fiat 127, Alfa Romeo 75 2,0 TS, Alfa Romeo 159 SW Ti 2,0JTDm, Alfa Romeo GTV6 2,5 med lidt ekstra samt 2 riskogere og en tjekke.

Sv: Vinteropbevaring 10.12.2018 21:58 #29570

Hej Mogens,

Giv Danielle hos Stelvio et kald på telefonen. Min pris er med i en større ombygning/service.
Tidl.
Alfa Romeo 156 2,0

Sv: Vinteropbevaring 10.12.2018 22:57 #29571

Tak for info.
Jeg skal selv have lavet lidt pladearbejde + ny kaleche.

Venlig hilsen.
Mugge
Tid til at oprette siden: 0.20 sekunder

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark