Ja, Stefan.
Men det betyder også, at du ikke generelt kan få at vide, hvad det vil koste, hvis man vil importere en GTV6 fra 1984.
Den bindende afgørelse gælder kun for præcis dette stelnummer, som du har kig på - og hvor du har fået forhandleren til at sende registreringsattesten. Og inden du har fået afgørelsen (det går ikke særlig hurtigt), så kan bilen jo være solgt til en anden.
Hvis du en måned efter finder et andet eksemplar, så kan afgiften være en hel anden. Afgifter er lige som priser på et fiskemarked. Det er dagsprisen, der er afgørende. Hvis der pludselig er blevet sat et eksemplar til salg til den dobbelte pris, så indgår den i vurderingen - og i uheldige tilfælde er det måske det eneste tilsvarende eksemplar.
Når det er en veteranbil (over 35 år), så er der dog en overgrænse for afgiften. Man skal blot kende nyprisen i Danmark, da bilen var ny, så kan man helt nøjagtig fortælle, hvad den maksimale afgift kan blive.