Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: "Torque steer" på 33 1.7 qv

"Torque steer" på 33 1.7 qv 30.11.2008 03:02 #778

Er ved at lære boxer motor og forhjulstræk. Har set det før, at alfa 33 flyver lidt rundt ved hård acceleration og at bilen selv bestemmer hvor den vil hen.

Englænderne kalder det "torque steer", sjovt nok for så kraftigt moment er der jo ikke i en 1.7 er.

Spørgsmål: Hvad gør I for at afhjælpe dette fænomen. Forudsætter at det ikke kun er vores 33 der gør det. Bilen er lige nu monteret med 195/50-15. Der kommer vinterdæk på i morgen så jeg er spændt på om det ændre noget. Bilen har serie 2 undervogn og krængningstabilastor for. Nogen ideer?

Søren

Sv:"Torque steer" på 33 1.7 qv 30.11.2008 03:14 #779

Man lever med det!

Det bliver lidt bedre, hvis bilen får monteret bedre støddæmpere, så den umiddelbart løfter sig mindre i snuden. Det bliver tilsvarende lidt bedre med sænkningsfjedre.

Det bliver værre, jo længere fælgene kommer væk fra det oprindelige ET-mål på 38 mm.

MEN det største problem er dækkene. Når de er nye, er bilen faktisk helt god, men det bliver værre og værre i takt med, at de bliver slidt ned.

Hvis den konsekvent trækker til den ene side ved gasgivning, er det også næsten altid noget, der er galt med dækkene (forskel i karkassen eller nedslidningsgraden) - har faktisk aldrig hørt, at det skulle være bøsningerne, som ellers ville være nærliggende.

Peter D
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982

Sv:"Torque steer" på 33 1.7 qv 30.11.2008 12:41 #787

Hej Peter

Tak for det. Ville sende dig en mail, det er jo lige dit emne, men tænkte at her havde flere glæde af svarene. Håbede at du ville svare og det gjorde du.

Vi lever med det og sænker til foråret. Men hvad er grunden til "torque steer" på boxeralfaerne?

Søren

Sv:"Torque steer" på 33 1.7 qv 30.11.2008 14:48 #790

Der er ikke "torque steer" i den betydning, at den altid lige trækker til den ene (samme) side, når man pludselig giver gas. Det er kun biler med ulige lange drivaksler, som har (eller kan have) denne egenskab. Vore boxere har jo lige lange drivaksler.

Det har noget at gøre med, at forhjulsgeometrien er sådan, at der reelt sker for store camber-ændringer ved fjederbevægelser. Her har moderne konstruktioner en fordel. Men vore boxer-Alfa'er er ikke værre end andre biler fra samme tidsalder - tværtimod.

Derudover er der ikke servostyring (undtagen på de seneste), og servostyring hjælper jo med at holde bilen på ret kurs. Hvis du holder rattet ligeud, og hjulene har lyst til at dreje, vil den lille bitte bevægelse straks aktivere servostyringen, der vil forsøge at holde imod. Derfor mærker man det ikke så meget.

Tidligere skriver du, at der ikke er så kraftigt moment i en 1.7'er, men det ER der faktisk. Hvis du ser på momentet (153 Nm så vidt jeg husker) i forhold til forakseltrykket, så har 33'eren mere moment/kg end mere moderne 2-liters udgaver af Alfa 145, 147 , 156 o.s.v.

Men alt i alt må vi sige, at fabrikkerne er blevet bedre til at lave hjulophæng, så bilerne ikke nikker, krænger o.s.v. som i gamle dage, uanset komforten stadig er i behold eller bedre. Det var altså ikke altsammen "bedre i gamle dage", men vi er jo alligevel nogle, der nyder den "nære kontakt", som man i større grad havde i gamle dage, men også mere støj, dårlig komfort, torque steer, osv.

mvh
Peter D
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982
Sidste redigering: 30.11.2008 14:49 af Peter Dyrelund.

Sv:"Torque steer" på 33 1.7 qv 30.11.2008 21:18 #798

Jeg vil lige bidrage med en oplevelse her.

En tommelfingerregel i sporing, siger at forhjulstrækkere skal have spredning (Toe out) og baghjulstrækkere spidsning (Toe in), og boxerne er jo også opgivet til at skulle have Toe out.

Min yndlingsmekaniker (og "set-up expert" ) fra Skallebølle, foreslog i forbindelse m. et dækskift, at give forhjulene en smule Toe in, da jeg også kører m. 195/50 15 dæk (sommer) og sænkningsfjedre som giver en ret negativ Cambervinkel. Den negative Camber sammen med Toe out, æder nærmest dækkene op, hvorimod en smule spidsning (Toe in) bl. a. skulle give lidt længere levetid.

Nu var det jo ikke det der havde højeste prioritet hos mig...- "Jamen øøøh, - hvad med køreegenskaberne og styrevilligheden ? - der er jo en grund til jeg kører boxer, og kører jo også trackdays med den..."
Svaret lød: "Ja netop, - så det prøver vi !!!"....

Jeg var ikke helt vild i starten, men efter en kort tilvænning synes jeg faktisk bilen kørte bedre. En anden væsentlig forskel var, at det du beskriver som "torque steer" blev mærkbart reduceret.

Nu er min nuv. boxer kun en 1,5, og det skal siges at jeg p.t. kører med en meget lille Caster-vinkel ( en anden og meget lang historie ) - men ved nærmere eftertanke er det vel egentlig logisk nok at hjul der spreder, - trækker mere til siderne når de skiftevis får greb, - end hjul der spidser.

IMG_2521.jpg


Typisk cambervinkel på boxer m. sænket undervogn.
Sidste redigering: 30.11.2008 22:01 af Michael Ryhl.

Sv:"Torque steer" på 33 1.7 qv 06.01.2009 18:35 #964

Faktuelt

Bilen var kort monteret med nye dæk foran (195/50-15)for en kort periode inden jeg fik købt lange nok bolte til vinterfælgene. Her var en mærkbar forskel, men stadigvæk en del "ballet ved acceleration. (som peter skrev)

Jeg har så fået kedelige vinterdæk på. Det er et mærke jeg ikke kan udtale (og ikke vil). Størrelsen er 175/65-14 og fælgen er den originale alfa fælg som sad på 33 1.5 QV. Tror nok der står ET 39. Faktum er at bilen nu kører ligeud selv ved voldsom acceleration og jeg skal ikke frygte at puffe til sidemanden i et lyskryds.

Søren
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.09 sekunder

Banner

© 2008-2026 Alfa Romeo Klub Danmark