Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: El kaleche

El kaleche 24.07.2012 19:59 #7600

Hej,
og tak for de mange gode indlæg, god læsning.

Jeg har en Spider 2001 med el kaleche. Med jævne mellemrum bliver jeg nødt til at køre på værksted og få "resat" elektronikken, da et eller flere elementer i kalechetrækket svigter. Som regel skal der ikke nye dele til, blot lidt fejlfinding og justering og så kører det indtil næsten gang.

Er der nogen der har en oversigt over hvordan anlægget er bygget op? Svagheden ser for mig ud til at ligge i, at hele systemet styres af en række micro switches og el-motorer, som hvis de kommer lidt ud af synk. eller en enkelt del svigter, får hele systemet til at bryde sammen.

I dag ville låget over kalechebrønden ikke åbne, således at kalechen kan foldes ned og gemmes af vejen. Surt på en dag som i dag. Det ville være rart, hvis jeg kendte en manuel/elektrisk override af de enkelte dele, så jeg kunne bruge kalechen indtil næste service/værkstedsbesøg.

Nogen med erfaringer, som de vil dele?

Sv: El kaleche 26.07.2012 15:21 #7604

Hej Tom

Jeg ved ikke om mine erfaringer fra en 2008 model overhovedet hjælper, da jeg ikke har set, hvordan en 2001 el-kaleche virker, men jeg har på det seneste haft problemer med min, hvor den stopper midt i processen. Nogle gange kan det være nok at slippe kontakten og trykke på den igen og den fortsætter hvor den slap. Andre gange vil den ikke længere og jeg må køre taget på igen og prøve forfra. Nogle gange er det nok, andre gange vil den heller ikke det (hvis jeg f.eks. har motoren kørende). Jeg har så opdaget at de fleste tilfælde vil den gerne køre helt ned, hvis jeg gør det med slukket motor.

Mit værksted har kigget på det, men endnu ikke fundet en løsning , men jeg håber da de finder den, da det kan være irriterende at skulle prøve flere gange, men jeg har altså endnu ikke været ude for, at det ikke er lykkes mig til sidst at få taget ned, uden at skulle køre til værksted med taget oppe.
Peter

Alfa Romeo Giulietta 1.4 MultiAir 170 TCT Super 2016
AR Stradale (cykel) 2007
ex. Alfa Romeo Spider 3.2 V6 24V 2008
ex. Alfa Romeo 147 2.0 Selespeed 2001
ex. Alfa Romeo 146 1.6 Lusso 1996 (boxer)

Sv: El kaleche 28.07.2012 22:03 #7617

Hej Tom jeg har et El-diagram og funktionsdiagram, hvis du er intreseret kan jeg maile det til dig.
M.V.H. Niels

Sv: El kaleche 14.09.2012 08:29 #7950

Hej Tom
Jeg har nøjagtig samme problem, klappen til brønden ikke vil åbne, den her drillet et par gange før men efter lidt tid virkede den igen. Men nu vil den slet ikke, hele åbnefuntionen kører som den skal indtil brønden skal åbne men så stopper processen, jeg kan høre den prøver men det virker som om låsene ikke vil slippe. Jeg må på værksted med den, men det kan jo være en fejl der kan tage mange værkstedstimer hvis værkstedet ikke her erfaring med problemet, hvem har du brugt til opgaven?
Mvh. Leo

Sv: El kaleche 17.09.2012 07:40 #7960

Hej Niels
Jeg mangler lidt brugbar respons på mine kaleche problemer, men det eldiagram du tilbyder at maile til Tom, det er jeg meget interesseret i, så hvis jeg må bede dig maile det til mig vil det være rigtig fint. I givet fald er min mailadresse følgende: leokristoffersen@gmail.com
Mvh. Leo

Sv: El kaleche 31.07.2013 19:44 #10662

Hej Tom
Jeg vil lige høre om du fik løst dit problem med el-kalechen. Jeg har et lignende problem på min spider årg '98. En periode havde den de samme problemer, som du har beskrevet, hvor den afbryder åbne eller lukke proceduren på forskellige tidspunkter. Nu virker den bare slet ikke, og jeg er nødt til at betjene den manuelt. Det er jo lidt træls, når man nu har en fin knap, men så fik jeg da at se, at alarm-dioden virker.

3 danske værksteder har givet op, og så blev jeg træt af at betale lærepenge til mekanikerne, og kørte en tur til Alfa i Flensborg, som har en dygtig værkfører - Hr Petersen.

Han er noget mere rutineret med diagnose-systemet, som siger, at kalechens bærearm nr 5 ikke melder sin rigtige position. Derfor stopper styringen processen. Han har indsnævret problemet til - sandsynligvis - bare 2 komponenter selve styringen eller den ene hydraulikcylinder, der flytter 5te bærearm. Han indrømmer dog at han ikke lige har set denne ene fejl før, så den er tricky.
Nu kunne så vælge at lade ham bestille delene og klø på, men inden var det lige jeg ville høre om dine erfaringer. Den endelige fejlsøgning har han givet mig et godt max-tilbud på (<200€), men reservedelene er hammer-dyre (styring ~12tkr, cylinder knap 5tkr), så jeg overvejer at søge nogle brugte dele.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.08 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark