Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: Alfa 145/146 - ridehøjde

Alfa 145/146 - ridehøjde 24.04.2016 08:36 #22133

Min Alfa 145 havde standard støddæmpere og Novitec fjedre, da jeg købte den.

De forreste støddæmpere er imidlertid blevet dårlige, og jeg besluttede mig for en komplet opdatering med nye Bilstein B6 sports-gasstøddæmpere og Eibach fjedre.

Udskiftningen gav en lille forhøjelse af bilen (det var grundlæggende i orden), men den blev forhøjet mest foran, hvilket ikke var så godt. Jeg har genmonteret Novitec fjedrene, og det ser ud til, at det ikke er Eibach fjedrene, der er forkerte (for høje fortil), men at det er Bilstein dæmperne, der har platformen for forfjedrene siddende for højt oppe på fjederbenet, så bilen med uændrede fjedre bliver for høj foran. Jeg er klar over, at det er gasstøddæmpere, og at de derfor løfter bilen lidt svarende til en løftekraft på hvert hjul på cirka 30 kg. Men det er jo gas både for og bag, så der burde ikke blive forskel.

Desværre har jeg smidt de gamle fjederben på lodsepladsen, så jeg kan ikke måle på dem og sammenligne med de nye Bilstein.

Men hvis du har en 145/146 kunne du hjælpe mig ved at måle højden på din egen bil. Det er ikke så afgørende, om den er sænket eller ej, men fortæl det alligevel, når du har målt og fortæller om resultatet.

Jeg vil gerne have, at du måler fra centrum af hjulet (midte navkapsel) og til skærmkanten. Målene for og bag skal være i området 32-35 cm. Bilen skal stå på et plant område. Flyt den eventuelt lidt og mål igen - og tag så gennemsnittet.

Skriv de målte værdier FOR og BAG her i tråden, så jeg har lidt at gå videre med - altså om jeg for alvor skal have sikret mig en dokumentation, så jeg kan klage over de fejlagtige Bilstein (som for øvrigt virker fremragende).

mvh
Peter D
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982, Alfa 145 1.6 T.Spark 1998

Sv: Alfa 145/146 - ridehøjde 24.04.2016 17:37 #22139

Vi har en standard 146 1.6 TS - dog med 16" Speedline fælge - kan måle på den næste gang jeg er på godset, som dog nok ikke bliver før efter fredag kommende uge. Dertil angiver jeg dækstørrelse, etc..

Sv: Alfa 145/146 - ridehøjde 25.04.2016 18:18 #22153

Jeg har på min almindelige 146 1.6 TS målt den nævnte højde med en stållineal. Den er 36,5 cm fortil og 36 cm bagtil.

Alder og oprindelse på støddæmpere og fjedre er ukendt. Bilen står vandret og ligger udmærket ude på landevejen.
147 1.6 TS & Punto Evo 1.3 MJT

Sv: Alfa 145/146 - ridehøjde 26.04.2016 18:46 #22162

Den 146 ti som jeg har stående til salg har 35 cm bag og 36 for og den er standard med hjul og fjedre

Sv: Alfa 145/146 - ridehøjde 27.04.2016 14:30 #22175

Måling foretaget på 2 stk Alfa 145
Normal udgave.
Højre for 37,5 Højre bag 37
Venstre for 37 Venstre bag 37

Sænket udgave
Højre for 33,5 Højre bag 33
Venstre for 33,5 Venstre bag 33.
Ved ikke hvilke dæmpere og fjedre der er brugt
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.07 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark