Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Sommerdæk - igen!

Sv: Sommerdæk - igen! 13.08.2018 20:40 #29007

Nåååhrr, undskyld Mikkel Lund, hvis du mener, jeg fik nævnt lidt for mange tests af dæk i ”trailerstørrelse” – som du kalder dem -
eller måske var det de vulkaniserede diagonal-dæk, jeg skal bruge til egerfælgene på ”Villa d’Este’n” …

Men spøg til side, skal jeg beklage, at der manglede dette link, så man bedre kan vælge tests alt efter, hvilken dækstørrelse man ønsker, mellem 20 og 16 tommer:

www.tyrereviews.co.uk/Tyre-Tests/

Jeg har også lige fået monteret Michelin Pilot Sport 4, som jeg bestilte hos www.dækonline.dk

Fremragende dæk, så vidt jeg kan mærke indtil nu. Efter testrapporterne frygtede jeg lidt støj, men det er faktisk temmelig støjsvagt. Dog ser mønstret ikke specielt ”cool” ud. Personligt synes jeg, mønsteret nærmest ligner fordækkene fra en gammel Massey Ferguson...

Dækonline ligger i Hannover, men skriver på dansk, og har aftaler med en lang række værksteder, der monterer. Jeg betalte selv 480 hovedstadsområde-kroner for montering, afbalancering og bortskaffelse, inkl. tillæg for letmetalfælge.

Forsendelse er inkluderet i prisen, men man må dog også døje med, at det tager op til flere dage førend ordren bliver afsendt fra firmaet. Selve fragten foregik med den sædvanlige sløve tyske muldyrs-transport, som jo kan tage op til 7-8 dage at nå frem – her reelt fra bestilling, den 31. med faktisk levering den 6. i måneden
Sidste redigering: 13.08.2018 20:47 af Peter Engholm-Pedersen.
Tid til at oprette siden: 0.07 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark