Alfa Romeo NYT
Medlemslogin
| Konkurrence |
| Torsdag, 01 August 2024 00:00 |
Udfordring af din Alfa-viden Konkurrencen fra Alfa Romeo NYT nr. 4/2024Her ses et nærbillede af en Alfa Romeo. 1. Hvad hedder modellen? 2. Hvor og hvornår blev modellen præsenteret? 3. Hvad hedder den motorstærkeste variant? Løsningen sendes til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Hvis du skriver brev, så skriv til: Erik Schifter-Holm Solängen 51 S-23169 Skegrie Vi skal have dit svar senest den 1. september 2024, hvis du vil deltage i lodtrækningen. Konkurrencen fra Alfa Romeo NYT nr. 3/2024 Til konkurrencen i sidste blad har vi modtaget seks svar, hvoraf kun to er helt rigtige.
Den viste bil er en Alfa Romeo GTV 3.0 V6 24V fra 1998. Man kalder ofte modellen for ”916 GTV”, hvor tallet 916 refererer til modelkoden, som den deler med sin åbne søster ”916 Spider”, idet man dermed kan adskille denne 3. generation af GTV fra de to tidligere generationer, tipo 105/115 (Bertone Coupé) og tipo 116 (Alfetta GT/GTV). Den viste bil var til salg på biludstillingen Techno Classica i Essen i april for EUR 24.500 og havde angiveligt kun kørt 10.700 km. Det udvendige design af både 916 GTV og 916 Spider er skabt af Enrico Fumia, da han arbejdede hos Pininfarina, mens det indvendige design er skabt af Centro Stile Alfa Romeo under ledelse af Walter de Silva. Tage Hyldgaard-Jensen skriver dette om baghjulsophænget: GTV og Spider (begge tipo 916) havde et helt nyudviklet multilink-baghjulsophæng, som bestod af skruefjedre og fire separate arme til hjulkontrol. Dette firearms-ophæng var monteret på en separat ramme af aluminium, der var boltet til karrosseriet. Lars Wodschow Larsen skrev i Bil Magasinet fra 12. april 1995, at det af Alfa Romeo ”nyudviklede baghjulsophængs mest fremragende egenskab var, at det kunne udnytte de tværgående kræfter, som styringen frembragte til at optimere baghjulenes arbejdsvinkler. Det hjalp til at stabilisere bilen ved frisk kørsel på kurvede veje, hvilket igen medførte mere præcis styring og bedre hjulkontakt med asfalten”. Multilink-ophænget holdt hjulet så lodret som muligt under alle forhold, så hjulets greb i vejbanen hele tiden var optimalt. Det tillod desuden baghjulene at have en svag medstyrende effekt, der gjorde bilen lettere at håndtere i sving og gav mulighed for højere kurvehastigheder uden risiko for udskridninger. Den medstyrende effekt fra baghjulene var på op til 3 grader, og det var belastningen af bilen, der bestemte, hvor meget baghjulene skulle styre med. Det hjul, der blev belastet mest, ville altid være det baghjul, der havde den største kurve i et sving. Her sørgede ophænget for, at dette hjul styrede en lille smule udad samtidig med, at det andet baghjul styrede indad. På den måde undgik man det skift fra understyring til pludselig overstyring, som en bil med traditionelt hjulophæng ofte har midt i en kurve ved hurtig kørsel. Der var altså ikke tale om et egentligt aktivt medstyrende baghjulsophæng, men derimod en svag modstyrende effekt på baghjulene. Det fremmede bilens korrektion mod den nye retning. Når så bilen var inde i kurven, medførte de øgede centrifugalkræfter, at baghjulene blev svagt medstyrende – altså styrede i samme retning som forhjulene. Det var et genialt system, der gjorde, at bilen var lettere at styre ind i den første del af et sving, mens systemet i den efterfølgende del af svinget var med til at optimere stabiliteten. Til fremstilling af baghjulsophængets komponenter havde Alfa Romeo for første gang anvendt en ny støbning, kaldet ”Thixo”, der populært sagt var trykstøbning med meget tyktflydende, nærmest kun halvt smeltet aluminium. Metoden gjorde det muligt at støbe mere avancerede, lettere og stærkere komponenter, som kun behøvede et minimum af efterbearbejdning. Lykkens gudinde har udtrukket en rigtig besvarelse, og den heldige vinder er: Thomas Aleth Thomsen, København V Vi gratulerer med tre flasker italiensk rødvin.  |
© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark