Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Dellorto vs Weber

Sv: Dellorto vs Weber 08.10.2015 21:32 #19802

Mine erfaringer på 105-biler med 1300-motor falder ud til fordel for Dellorto. GT Junioren har Weber 40 DCOE 28, altså den gamle model før de begynder på emmisionskarburatorer. Det er de originale fra 1966 med messingspjældaksler, og de er nok ved at være lidt slidte, og måske lidt utætte ved kuglelejerne til spjældakslen. Da de ikke har vakuumudtag, er de ikke helt nemme at synkronisere, jeg kan dog ramme et rimeligt resultat ved at sammenligne lyden af "suget" i hvert rør. Tomgangsblandingen er svær at ramme, da de ca kun skal 1/2 omdrejning ud, man er nede på, at 1/8 omdrejning er forskel på godt og skidt. Overgangen fra tomgang til "træk" er lidt kilden, man skal ikke træde for forsigtigt på speeden, så falder den lidt over sine egne ben. Et ordentligt tråd, så går det derud af...Lidt oppe i omdrejningsregistret går det uden problemer, der klarer den alle belastninger. Chokerfunktionen bruger jeg aldrig, den er alt for kraftig. Et par dap på pedalen, så starter den med det samme, selv i koldt vejr.

Spideren fra 1971 har så vidt jeg kan se også de originale DHLA40. Her er vakuumudtag på hvert rør, så både balancen mellem begge rør på den enkelte karburator og synkroniseringen kan checkes meget fint med vakuummeter. Gevindet på tomgangsskruerne er finere, hvilket gør justeringen nemmere, da man ikke skal ramme helt så nøjagtig på antal omdrejninger. Dellorto klarer overgang fra tomgang lidt "blødere", man træder bare på pedalen som i en enhver anden moderne bil. Som ved Weber klares det højere omdrejningsregister uden problemer, så den kan faktisk trække over hele skalaen fra lav tomgang til op over 7000 o/min uden brok. Chokerfuktionen er mere afdæmpet, og kan faktisk bruges, men for det meste er det nok bare lige med et par dap på pedalen og så lige holde den lidt i hånden 30 sek, så går den stille og roligt tomgang.

Men før du skifter rundt på karburatorerne, så check lige, at de passer til motoren mht inddysning, og der er vist også noget med, at overgangsboringerne fra tomgangssystem til hoveddysesystemet kan være forskellige.

God fornøjelse med bilen, den er altså sjov
Med venlig hilsen
Morten Svendsen, Rødekro
ARKD-medlem nr. 4630
Alfa Romeo 1300 GT Junior 1966
Alfa Romeo 1300 Spider 1971
Mazda CX-5 2.0 Sky-G 165 Cosmo man. 2021
Mazda MX-5 2.0 Sky-G 184 Roadster med sportspakke 2019
Ex - Peugeot 208 BlueHDI Desire Sky 2017
Ex - Fiat Grande Punto 1.3 JTD 5D Dynamic 2009
Ex - Citroen C4 Cactus 1.6 HDI Feel 2016
Ex - VW Multivan Highline 2.5 TDI 7 prs. 2006
Ex - Fiat Punto 85 ELX 3D 1998
Ex - Alfa Romeo 146 1.6 Boxer 1996
Ex - Fiat 128 1.1 1973
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.05 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark