Månedens Klassiker - 1950 til 1959
Torsdag, 01 Oktober 2009 00:00
 

ALFA ROMEO BAT 9

Alfa Romeo BAT 9 blev præsenteret automobiludstillingen i Torino i 1955, og den var det tredje resultat af en opgave, som Carrozzeria Bertone havde fået af Alfa Romeo. Opgaven lød at designe tre konceptbiler, der alle skulle have den lavest mulige luftmodstand. Bilerne fik navnene BAT 5, BAT 7 og BAT 9, hvor BAT var en forkortelse for “Berlinetta Aerodinamica Tecnica”, og de blev præsenteret automobiludstillingen i Torino i henholdsvis 1953, 1954 og 1955. De tre biler ejes i dag af en privat samler og skal være udstillet Blackhawk Museum i Danville, California, USA.

   
  Set fra siden har BAT 9 nærmest form som et projektil.

BAT 9 er designet af Franco Scaglione, der begyndte at arbejde for Carrozzeria Bertone i 1951, og efter at have designet BAT 5 og BAT 7 blev BAT 9 mindre “ekstrem”, idet både front og bagende er mere afdæmpet end forgængerne. Fronten har den kendte Alfa Romeo-trekant, det er muligt for enhver at genkende bilmærket, og de plexiglas-overdækkede forlygter får køretøjet til at “ligne en bil”. Bagenden har igen en todelt bagrude, som dog er mindre end forgængernes, og halefinnerne er mere afdæmpede end forgængernes. Forruden er igen buet som BAT 7 og kræver også her tre viskere.

BAT 9’s egenvægt og luftmodstandskoefficient kendes ikke, men tophastigheden var kun 180 km/t, hvor forgængerne kunne præstere en tophastighed 200 km/t.


Som et kuriosum kan nævnes, at BAT 9 i starten af 1960’erne stod hos en Dodge- og Plymouth-forhandler i Evart, Michigan, USA for at tiltrække kunder, hvor den blev set af den unge teenager, Gary Kaberle. Efter længere tids forhandling/plageri indvilgede bilforhandleren i 1963 i at sælge BAT 9 til den 17-årige Gary Kaberle, der købte bilen for penge tjent ved at drive en popcorn-bod foran sine forældres gaveforretning og et lån fra sin mor og bedstemor. Gary Kaberle blev senere tandlæge og solgte i 1991 BAT 9 for at kunne betale for lægebehandling til sin kræftsyge hustru, Debbie.

 
 

Say cheese!

SPECIFIKATIONER, BAT 9

Opbygning
Selvbærende karrosseri. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor, baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok af støbejern og topstykke af aluminium. Boring 84,5 mm. Slaglængde 88 mm. Slagvolumen 1.975 cm3. Kompression 8,0:1. En dobbeltkarburator. Maksimal ydelse 115 hk v/5.500 o/m. Maksimalt drejningsmoment 157 Nm v/3.700 o/m. Litereffekt 58,2 hk/l.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Stiv aksel med langsliggende reaktionsarme, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og T-formet stabilisator.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser ved alle hjul. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Præstationer
Tophastighed 180 km/t.

Produktion
1955 1 stk.
 

   
  BAT 9 med BAT 5 og BAT 7 i baggrunden.
BAT 9 med mindre halefinner end både BAT 5 og BAT 7.

Tekst: Erik Schifter-Holm. FotoInternettet

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark