Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Centro Stile Alfa Romeo lukker i Arese
Lørdag, 20 Juni 2009 10:24
   

Fabrikken og designcenteret i Arese er hjørnestene i Alfa Romeos snart hundrede år lange historie. Nu blot få dage før nedtællingen til årsdagen, er Centro Stile Alfa Romeo i Arese definitivt blevet lukket, uden nogen som helst erklæring til medierne.


Lukningen har tilsyneladende været planlagt et stykke tid, da designcentrene for både Fiat og Lancia har været sammenlagt længe, var det kun Alfas designcenter i Arese, der lå uden for aktiviteterne i Torino. Efter planlægningen af et nyt Alfa Romeo kompleks indeholdende både et udstillingslokale og Museo Alfa Romeo, blev der ikke plads til Centro Stile.

Siden den 15. juni har de ansatte i Centro Stile i Arese været sendt på ferie. De der ikke vil kunne overflyttes til Torino efter ferien, vil ikke længere være ansat.

For Alfa Romeo i Arese går det trods alt fremad, fordi de står foran den første del af jubilæums-festlighederne, hvor startskuddet går i næste uge i Balocco. Alfa Romeo har inviteret klubber fra hele verden til at sende deres repræsentanter til Italien, heriblandt repræsentanter fra Alfa Romeo Klub Danmark.

Komplekset AlfaCity vil desværre ikke være helt færdigt til 100-års festen, som finder sted i Milano, på grund af at finanskrisen har reduceret afkastet af Alfa Romeos investeringer kraftigt.

 
 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark