Månedens Klassiker - 1920 til 1929
Onsdag, 01 Oktober 2008 00:00

ALFA ROMEO 6C 1750 TURISMO

Alfa Romeo 6C 1750 blev præsenteret den internationale automobiludstilling i Rom i 1929, og den kan ses som en videreudvikling af model 6C 1500 fra 1925. Mange betragter 6C 1750 som en legendarisk milesten i Alfa Romeos historie.

Motoren i en 6C 1750 er lidt kraftigere og med et større drejningsmoment end forgængeren 6C 1500, også ved lavere omdrejningstal. Den stigende efterspørgsel biler med lukket karrosseri fik Alfa Romeo til at begynde at fremstille egne karrosserier. De lukkede personbilsudgaver hedder Turismo og findes som 6/7-personers udgaver med tre sideruder (i hver side), hvor der er to klapstole bag forsæderne, og som 4/5-personers udgaver med kun to sideruder.

   
6C 1750 Turismo med karrosseri af Alfa Romeo.
Motor til 6C 1750 Turismo med kun én overliggende knastaksel.

6C 1750 blev også fremstillet med “fremmede” karrosserier fra Castagna og Touring i Milano, Garavini i Torino og James Young i London.

James Young begyndte som karetmager i 1863 i London-bydelen Bromley og fremstillede sit første automobilkarrosseri i 1908 til det lokale parlamentsmedlem. Senere fremstillede James Young karrosserier til Alfa Romeo, Rolls-Royce og Sunbeam, og firmaet havde sin egen stand automobiludstillingen i London i 1925. Virksomheden blev i 1937 købt af Jack Barclay, en Rolls-Royce-forhandler fra London, og under 2. verdenskrig fremstillede man dele til fly, indtil virksomhedens bygninger blev ødelagt af de tyske bombninger. Efter krigen genoptog man fremstillingen af karrosserier, og man havde en stand automobiludstillingen i London i 1948. Det sidste karrosseri blev fremstillet i 1967.

6C 1750 findes også i en Sport-version med to overliggende, tandhjulstrukne knastaksler, en kortere akselafstand 292 cm og en motorydelse 52 hk, hvilket tillod en tophastighed 120 km/t. 6C 1750 Sport kunne fås med lukket eller åbent 4-personers karrosseri (henholdsvis Turismo og Torpedo) eller med åbent 2-personers karrosseri (Spider).

     
  6C 1750 Gran Sport med et Spider-karrosseri af Zagato.

6C 1750 Gran Sport “Flying Star” med karrosseri af Touring.

6C 1750 Super Sport med en motorydelse 64 hk og en tophastighed 130 km/t har endnu kortere akselafstand 274,5 cm, og den findes kun med Spider-karrosseri, hvor de mest bemærkelsesværdige har et karrosseri af Zagato. 6C 1750 Super Sport findes også med kompressor, og motoren yder her 85 hk, der rækker til en tophastighed 145 km/t. Endelig findes 6C 1750 Super Sport også i en særlig testa fissa-version (italiensk for fastgjort hoved), fremstillet i kun seks eksemplarer med topstykke og cylinderblok i ét stykke, kompressor, en motorydelse 95 hk, og en imponerende tophastighed 165 km/t.

6C 1750 Gran Turismo kom i 1930, og den har to dobbelte, tandhjulstrukne knastaksler og den korte akselafstand 292 cm. Mange biler blev leveret med et lukket 4/5-personers Alfa Romeo-karrosseri med to sideruder. Touring leverede karrosseri til en 2-personers Mille Miglia Weymann Berlinetta-version med to døre, der opnåede stor succes i væddeløb. Karrosseriproducenten Stabilimenti Farina, der var grundlagt og ejet af Giovanni Farina, broder til den senere kendte Giovanni Battista “Pinin” Farina, fremstillede både åbne og lukkede karrosserier til 6C 1750 Gran Turismo.

Touring havde fået licens til at benytte den af Charles Terres Weymann (1889-1976) i Frankrig patenterede metode med at lade hele eller en del af karrosseriet bestå af et træskelet beklædt med læder eller stof. Charles Weymann, der var født Haiti og havde en amerikansk fader og en haitiansk moder, havde en fortid som pilot og var under 1. verdenskrig testpilot for Nieuport, en fransk flyproducent. Efter krigen blev Weymann-metoden meget efterspurgt grund af sin lette og fleksible konstruktion, der reducerede støjniveauet i kabinen, og i 1920’erne åbnede han karrosserifabrikker i Paris, London og Indianapolis (USA), og flere europæiske bil- og karrosseriproducenter fik licens til at benytte metoden. Da moden i slutningen af 1920’erne foreskrev blanklakerede karrosserier, forsvandt efterspørgslen Weymann-metoden, og kun fabrikken i London blev bevaret til fremstilling af buskarrosserier. Touring fik i 1937 patent Superleggera-metoden, der med succes har været anvendt biler fra Alfa Romeo, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini og Lancia, hvor et skelet af tynde stålrør er beklædt med aluminiumsplader.

   
6C 1750 Gran Turismo med Berlinetta-karrosseri af Touring efter Weymann-metoden, dvs. træskelet beklædt med læder.   6C 1750 Gran Turismo med et 4-personers Torpedo-karrosseri af Stabilimenti Farina.
6C 1750 Gran Turismo med et karrosseri af Touring, hvor kun den øvre del er efter Weymann-metoden.

6C 1750 Gran Sport kom også i 1930 og har en kompressor monteret direkte krumtapakslen forrest motoren og en dobbeltkarburator kompressorens venstre side, og motorydelsen er 85 hk, hvilket tillod en tophastighed 145 km/t. De fleste biler havde et 2-personers Spider-karrosseri, oftest af Zagato, med to udvendige reservehjul. Der blev også fremstillet biler med åbne karrosserier af Castagna og Garavini. En særlig væddeløbsversion af Grand Sport blev fremstillet i kun seks eksemplarer med topstykke og cylinderblok i ét stykke, en motorydelse 102 hk og en tophastighed 170 km/t.


I 1931 kom 6C 1750 Gran Turismo Compressore, der var en meget dyr bil rettet mod de velhavende købere, der værdsatte biler med kraftfulde motorer og god komfort. Bilerne havde en lang akselafstand 316 cm, og motorerne havde kompressor og dobbeltkarburator og ydede 80 hk, hvilket tillod en tophastighed 135 km/t. Versionerne med 4-dørs Alfa Romeo-karrosseri var mest almindelige, men mange karrosseriproducenter viste sine talenter ved at fremstille 4-personers versioner med enten åbne eller lukkede karrosserier. grund af dens proportioner mener mange, at netop 6C 1750 Gran Turismo Compressore er den smukkeste af alle 6C 1750.

6C 1750 Gran Sport Compressore med den korte akselafstand 274,5 cm blev fremstillet i 1933, og den havde kun ændringer i forhold til de tidligere korte versioner. Kølerens areal var større, og gearkassen havde nu også synkronisering 3. og 4. trin. Derudover var gearkassen forsynet med en friløbsanordning, der reducerede slitagen og brændstofforbruget.

SPECIFIKATIONER, 6C 1750 TURISMO

Opbygning
Chassisramme af stål med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
6-cylindret rækkemotor med en tandhjulstrukket, overliggende knastaksel og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af støbejern. Boring 65 mm. Slaglængde 88 mm. Slagvolumen 1.752 cm3. Kompression 5,5:1. En dobbelt-karburator af typen Solex 26-30 FFV. Maksimal ydelse 46 hk v/4.000 o/m. Litereffekt 26,3 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerpladekobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,337:1; 2. 2,3:1; 3. 1,61:1; 4. 1:1; R. 3,15:1. Udveksling i differentiale: 5,5:1.

Hjulophæng
For og bag: Stiv aksel med halvelliptiske bladfjedre og friktions-støddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Mekanisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 5,5x19”.

Mål og vægt
Længde 397 cm. Akselafstand 310 cm. Sporvidde for/bag 138/138 cm. Egenvægt 1.250 kg. Benzintank 57 liter.

Præstationer
Tophastighed 105 km/t.

Produktion
1929-1933, Turismo 1.131 stk.
1929-1930, Sport 268 stk.
1929-1930, Super Sport 60 stk.
1929-1930, Super Sport Compressore 52 stk.
1930-1932, Gran Turismo 652 stk.
1930-1932, Gran Sport 213 stk.
1931-1932, Gr Turismo Compressore 159 stk.
1933, Gran Sport Compressore 44 stk.
Total 2.579 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. FotoFabriksfoto og diverse.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark