Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Alfa Romeo MiTo er (endelig) blevet officielt præsenteret ...
Tirsdag, 24 Juni 2008 20:43
   
Luca Montezemolo, bestyrelsesformanden for Fiat Group, Sergio Marchionne, administrende direktør for Fiat Group, og Luca de Meo, administrende direktør Alfa Romeo Automobiles, ved præsentationen af Alfa Romeo MiTo

... for den samlede verdenspresse ved et arrangement den 23. juni, afholdt i de imponerende omgivelser af Castello Sforzesco, Milanos berømte slot, der nu huser adskillige af byens museer.

Ved lanceringen af Alfa Romeo MiTo vil man kunne vælge mellem en 155 HK 1.4 Turbo-benzinmotor, 120 HK 1.6 JTDM (Dieselmotor) samt en 1.4 sugemotor med begrænsede kræfter (78 HK), til dem der lige har bestået køreprøven.

Der vil blive to udstyrsniveauer ("Progression" und "Distinctive") samt to specielle udstyrspakker ("Sport" og "Premium").

Man vil kunne vælge imellem 10 forskellige farver hvoraf de 5 er metallic - 6 af farverne er helt nye i forbindelse med introduktionen af Alfa Romeo MiTo.

Hvilke kombinationer af ovenstående, der vil blive tilbudt i Danmark, samt ikke mindst hvilke priser vi vil kunne forvente, vides stadig ikke med sikkerhed - men mon ikke sløret bliver løftet lidt, ved præsentationen af Alfa Romeo MiTo til den danske (verdens)presse i starten af juli?

 
 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark