Månedens Klassiker - 1960 til 1969
Lørdag, 01 December 2007 00:00
 

ALFA ROMEO T10, A11/F11 og A12/F12

Det kan være svært at tro, men dengang i 1950’erne, hvor alle Alfa Romeo-personbiler var “rigtige” Alfa’er med baghjulstræk, og hvor ingen havde hørt om Alfasud eller Alfa’er med forhjulstræk, der blev der faktisk fremstillet små varebiler med Alfa Romeo-logo og forhjulstræk. Det foregik fra 1954 på fabrikken i Pomigliano d’Arco, 15 km nørdøst for Napoli, hvor Alfasud skulle blive fremstillet fra 1971.

     
Romeo 2 (1954-1967) som stigevogn med selvmordsdøre. Romeo 2 (1954-1967) som minibus med selvmordsdøre, forhøjet tag og vinduer i taget.
A12 fra perioden 1967-1977. A betyder åbent karrosseri, og 12 indikerer en højere maksimallast end A11/F11. Dette er en bred version (ladet er bredere end førerhuset), og de forreste kombinerede blinklys og positionslys er derfor placeret på en konsol og flyttet ud til bilens hjørne. F12 fra perioden 1967-1977. F betyder lukket karrosseri, men denne bil har et lad, så den burde egentlig hedde A12. Denne bil har en normal bredde, og de forreste blinklygter er derfor placeret under forlygterne. Denne bil har en ekstra sæderække til mandskab, men den kunne også fås med to ekstra sæderækker til mandskab.

Den lille varebil fik modelkoden “tipo dieci” eller T10, men den fik hurtigt modelnavnet “Romeo”. Den var en konkurrent til Volkswagens Type 2 (transporter/rugbrød) fra 1950, og den kunne fås som lukket varebil, lukket varebil med et eller to bagsæder til mandskab, minibus, pick-up, ambulance, etc.

Romeo Autotutto (alle formål) blev præsenteret på Automobiludstillingen i Torino i 1954 som lukket varebil og minibus med dieselmotor på 1.158 cm3 og benzinmotor på 1.290 cm3. Dieselmotoren var en 2-cylindret rækkemotor med Roots-kompressor og en maksimal effekt på 31 hk v/2.800 o/m, hvilket rakte til en tophastighed på 75 km/t. Benzinmotoren var en 4-cylindret rækkemotor med to kædetrukne, overliggende knastaksler, en kompression på kun 7,5:1 og en maksimal effekt på 37 hk v/3.500 o/m, hvilket rakte til en tophastighed på 94 km/t. Benzinmotoren var en neddroslet udgave af den motor, der senere blev anvendt i Giulietta Berlina.

   
En forhjulstrukket Alfa Romeo fra perioden 1954-1956, længe inden der var tænkt på Alfasud. Den kunne fås med 2-cylindret dieselmotor på 1158 cm3 med 31 hk og 4-cylindret benzinmotor på 1290 cm3 med 37 hk. Tophastigheden var henholdsvis 75 og 94 km/t.
 

Den perfekte julegave til Alfisten, der har alt?

A12 fra 1967 i bred version (200 cm mod normalt 180 cm) med de forreste blinklygter på en konsol for at flytte dem ud til bilens hjørne. Dette køretøj har en ekstra lang akselafstand.

I 1967 blev frontpartiet opdateret, og modelnavnet var nu A11/A12 eller F11/F12, hvor A11/A12 var åbne køretøjer som pick-up, og F11/F12 var lukkede køretøjer som minibus. Modellen kunne nu kun fås med benzinmotor på 1.290 cm3. Ved model A11/F11 med en maksimallast på 1.050/1.100 kg havde motoren en maksimal effekt på 47 hk v/5.000 o/m. Ved model A12/F12 med en maksimallast på 1.150/1.200 kg havde motoren en maksimal effekt på 52 hk v/5.200 o/m. Tophastigheden var 103 km/t. Der blev solgt langt flere A12/F12 end A11/F11, der udgik i 1971.

Fra 1973 kunne A12/F12 fås med en 4-cylindret dieselrækkemotor fra Perkins på 1.760 cm3 med en maksimal effekt på 50 hk v/3.800 o/m. Samme motor blev anvendt i personbilen Giulia fra 1976.

I 1977 blev frontpartiet igen opdateret. Den havde nu sort plastic omkring forlygterne og som kølergrill, ligesom personbilen Giulia havde fået plastickølergrill i 1974.

   

Billederne ovenfor: Interiør i en A12 fra 1967 med motoren gemt under den sorte kappe mellem sæderne.

 
F12 (1977-1983) med kølergrill af sort plastic. Ejet af den tyske Alfaclub. 2-cylindret dieselrækkemotor med Roots-kompressor. Bemærk gearkasse med udtag til drivaksler til forhjulene.

SPECIFIKATIONER, A12

Opbygning
Chassisramme af stål med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor. Forhjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 74 mm. Slaglængde 75 mm. Slagvolumen 1.290 cm3. Maksimal effekt 52,3 hk v/5.200 o/m. Litereffekt 40,5 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse fra ZF med gearstang placeret i gulvet.

Hjulophæng
For: Uafhængigt ophæng med en tværliggende bladfjeder.
Bag: Uafhængtigt ophæng med to tværliggende torsionsfjedre.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser ved alle hjul. Mekanisk håndbremse på baghjulene.

Hjul
Stålfælge i med diagonaldæk i størrelse 6.00-16 eller 6.40-16.

Mål og vægt
Længde 449 cm. Bredde 180 cm. Akselafstand 230 cm. Egenvægt 1.450 kg. Maksimallast 1.150 kg.

Præstationer
Tophastighed 103 km/t

Produktion
1954-1956 Romeo T10 diesel & Romeo T10B
1954-1967 Romeo 2 & Romeo 2 diesel
1967-1971 A11 & F11
1967-1983 A12 & F12
1973-1983 A12 diesel & F12 diesel

   
F12, A12 og F12 med dieselmotor fra perioden 1977-1983 med sort plast i fronten. Motoren er den 4-cylindrede Perkins-dieselmotor på 1760 cm3 med 50 hk, der også blev anvendt i personbilen Giulia. Bilen til venstre har to ekstra sæderækker til mandskab, bilen i midten er en pick-up med lad, og bilen til højre er en lukket varebil uden ekstra sæderække til mandskab.

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto og diverse.

 
 

Banner

© 2008-2013 Alfa Romeo Klub Danmark