Månedens Klassiker - 1990 til 1999
Onsdag, 01 August 2007 00:00
 

ALFA ROMEO SPIDER 2.0 T. SPARK

Den åbne Spider og dens lukkede søster GTV blev begge præsenteret automobiludstillingerne i Paris i september 1994 og i Genève i marts 1995. De afløste henholdsvis Spider med baghjulstræk (1966-1994) og (Alfetta) GTV med transaksel (1974-1986).

    Bilerne (Spider og GTV) er designet af Enrico Fumia, da han var ansat hos Pininfarina, og de er begge 100% Alfa Romeo med den traditionelle Alfa Romeo-trekant, den “flyvende” næse, de fire små forlygter, den markante “pressefold” fra forreste kofanger til lige under bagruden og de to forskellige bagender, der passer perfekt til henholdsvis Spider og GTV. Forlygterne er i virkeligheden to store, dobbelte forlygter og fire små, runde huller i motorhjelmen.  
   
Spider og GTV har samme forende, men ikke samme bagende, selvom nogle tror dette. Læg mærke til, hvordan Spider’ens bagende drejer blødt nedad mod baglygtebåndet, mens GTV’eren har en “kant” og lidt højere bagende.

Spider og GTV deler platform med Fiat Tipo og Alfa Romeo 155, men det gør dem bestemt ikke ringere. Bilerne fik den helt nye motor 2,0 liter med variabel indsugningsknastaksel, to tændrør pr. cylinder, fire ventiler pr. cylinder, to modsatroterende balanceaksler og det nyeste Bosch Motronic M2.10.3 styresystem. Det var meningen, at Spider og GTV skulle have samme baghjulsophæng som Alfa Romeo 155, men efter en prøvekørsel Balocco-banen insisterede chefen for Fiat Auto, Paolo Cantarella, , at køreegenskaberne skulle op et højere niveau, og et nyt multi-link baghjulsophæng blev konstrueret. Ved hjælp af dobbelte triangler og supplerende reaktionsarme holdes hjulet i en tilnærmelsesvis vertikal (lodret) position. Hjulophænget udnytter de tværgående kræfter ved kørsel om hjørner til at give en grad af baghjulsstyring med en klar fordel af stabilitet og kontrol.


Ved præsentationen kunne Spider fås som 2.0 T. Spark 16V med 150 hk og 3.0 V6 med 192 hk, og GTV kunne fås som 2.0 T. Spark 16V med 150 hk og 2.0 V6 TB (turbo benzina) med 200 hk. Spider og GTV kunne fås i to udstyrsniveauer. Basis havde sæder med stofbetræk, stålfælge med plastichjulkapsler og ingen aircondition, og Lusso havde sæder med Momo-læder, aluminiumsfælge og aircondition.

     
Alfa Spider fra præsentationen i 1994. Interiør i den første forhjulstrukne Spider fra 1994. Bilen har aircondition uden termostatstyret temperaturregulering.
Alfa Romeo Spider fra 1998 med lidt krom i Alfa Romeo-trekanten. Interiøret fik 156-inspireret midterkonsol og runde luftdyser i ‘98.
Katastrofeblinkknappen var trekantet, men blev rund i 2003.

Fra november 1996 kunne GTV også fås som 3.0 V6 24V med 220 hk.

Fra april 1998 kunne både Spider og GTV fås som 1.8 T. Spark 16V med 144 hk (ikke i Danmark), 2.0 T. Spark havde nu 155 hk, og GTV 3.0 V6 24V fik 6-trins gearkasse. Samtidig fik begge biler ny midterkonsol inspireret af Alfa 156, fuldautomatisk klimaanlæg, knappen til katastrofeblinket blev trekantet, og udvendigt kom der lidt krom om Alfa Romeo-trekanten.

På automobiludstillingen i Genève i marts 2003 blev Spider og GTV præsenteret med et lille facelift (udført af Pininfarina), der udvendigt kan kendes på en ændret front, hvor Alfa Romeo-trekanten nu er mere fremtrædende, lidt i stil med Alfa Romeo 147 (før dens facelift), men dog bredere.

Sæderne fik et andet udseende og en lidt lavere placering, og knappen til katastrofeblinket blev rund. Motorerne i både Spider og GTV var nu 2.0 JTS med 165 hk og 3.2 V6 24V med 240 hk (fra 147/156 GTA, men med 10 hk færre). Den gamle 2.0 T. Spark 16V kunne fortsat fås i nogle lande, men ikke i Danmark.

Produktionen af Spider og GTV (begge tipo 916) ophørte i 2005, og de er siden blevet afløst af Spider og Brera (begge tipo 939, ligesom Alfa 159).

     
Det særlige baghjulsophæng, der ikke svarer til det fra Alfa 145/146/155, som har langsgående svingarme. Spider og GTV har aluminiumstværbro samt tværgående svingarme. Hjulophænget blev senere overtaget af Alfa 166. Alfa Romeo Spider anno 2003 med den ændrede front som det mest iøjnefaldende karaktertræk.

SPECIFIKATIONER, Spider 2.0 T. Spark


Opbygning
Selvbærende stålkarrosseri. Tværliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor. Forhjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, tandremstrukne knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Motorblok af støbejern og topstykke af aluminium. Boring 83 mm. Slaglængde 91 mm. Slagvolumen 1.970 cm3. Kompression 10,0:1. Tændings- og indsprøjtningssystem af typen Bosch Motronic M2.10.3. Maksimal effekt 150 hk v/6.200 o/m. Maksimalt drejningsmoment 187 Nm v/4.000 o/m. Litereffekt 76,1 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør enkeltpladekobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,55:1; 2. 2,24:1; 3. 1,52:1; 4. 1,16:1; 5. 0,95:1; R. 3,91:1. Udveksling i differentiale: 3,56:1.

Hjulophæng
For: McPherson-ophæng med krængningsstabilisator.
Bag: Multi-link ophæng med dobbelte triangler og supplerende reaktionsarme, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.

Styretøj
Tandstangstyring med servoassistance og 2,2 ratomgange fra stop til stop.

Bremser
Hydraulisk system med servoassistance, ABS, skivebremser med ventilerede bremseskiver for og massive bremseskiver bag samt lastafhængig bremsekraftregulator til bagbremserne. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Stålfælge 6x15” med dæk i størrelse 195/60-15 eller aluminiumsfælge 6,5x16” med dæk i størrelse 205/50-16.

Mål og vægt
Længde 428,5 cm. Bredde 178 cm. Højde 131,5 cm. Akselafstand 254 cm. Sporvidde for/bag 150,0/148,5 cm. Frihøjde 12 cm. Egenvægt 1.370 kg. Benzintank 70 liter. Bagagerum 155 liter (110 liter med reservehjul).

Præstationer
Acceleration 0-100 km/t 8,4 sek. Tophastighed 210 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug 12,3 km/l.

Nypriser pr. 15.01.1996
Spider 2.0 T. Spark 16V 390.000 kr.
Spider 2.0 T. Spark 16V L 430.000 kr.
Spider 3.0 V6 L 520.000 kr.
GTV 2.0 T. Spark 16V 380.000 kr.
GTV 2.0 T. Spark 16V L 420.000 kr.
GTV 3.0 V6 24V L (23.10.1997) 543.000 kr.
155 2.0 T. Spark 16V 254.000 kr.
164 Super 2.0 T. Spark 300.000 kr.

 

   
De kraftige bærende strukturer ses her på røntgentegningen. Torsionsstivheden er dog ikke specielt fin. Værdien er 40.000 kpm/rad. Til sammenligning kan nævnes:
Ny Spider 72.000 kpm/rad
GTV 916 110.000 kpm/rad
Audi TT Roadster 58.000 kpm/rad
Ferrari F50 203.000 kpm/rad
Fiat Punto Cabrio 55.000 kpm/rad

Lotus Elise 65.000 kpm/rad
MGF 50.000 kpm/rad
Porsche Boxster 83.000 kpm/rad
VW Golf 1 Cabriolet 25.000 kpm/rad

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark