Månedens Klassiker - 1970 til 1979
Tirsdag, 01 August 2000 00:00
 

ALFA ROMEO ALFETTA GTV TURBODELTA

Med Turbodelta hoppede Alfa Romeo med moden med turboladere, der for alvor startede, da Saab introducerede deres 99 Turbo.

   
Alfetta Gtv Turbodelta, her et par fundet til salg internettet. Frontklappen er matsort og med luftudtag i hver side, og siderne er der det karakteristiske stribede bånd i farverne gul, orange, rød og brun. Indvendigt adskilte den sig ikke fra standardudgaven.
I 1979 præsenterede Alfa Romeo en turboladet udgave af sin Alfetta GTV - den første italienske produktionsbil med turbolader. Autodelta fik leveret standard Alfetta GTV fra Alfa Romeo, hvorefter de fik en turbolader fra KKK, nye stempler, foringer og knastaksler. Derudover blev bilerne forsynet med en toppakning af metal, ny køler, elektrisk benzinpumpe, ny kobling, nye støddæmpere, nyt udstødningssystem samt en ny motorhjelm.

Karburatorerne blev "fødet" med luft af turboladeren, og takket være en ny pakning var det muligt at føde karburatorerne med et 0,7 bar højere tryk end atmosfærisk tryk.

Man ville fremstille 400 eksemplarer således, at bilen kunne blive homologeret til Gruppe 4 i rally, og i 1980 vandt Pregliasco og Reisoli Danube-Rallyet i en Alfetta GTV Turbodelta og sluttede en femteplads i EM.

Den tyske Alfa Romeo-importør forsynede ca. 20 biler med benzinindsprøjtning, spoilerkit og ændret interiør.

Alfetta GTV Turbodelta kunne leveres i de samme farver som en standard Alfetta GTV, og de ydre kendetegn er en matsort motorhjelm med luftindtag i hver side samt klistermærke med gul, orange, røde striber og teksten "Turbodelta" nederst bilens sider.

Produktionen ophørte i oktober 1981.

   
Alfetta GTV Turbodelta havde den klassiske 2-liters Alfa Twin Cam-motor. Turboladeren trykkede direkte gennem de to dobbelte karburatorer. Der var ingen ladeluftkøler, så luften gik lige tværs over topstykket, som det kan ses på billedet. Det var første gang, at Alfa Romeo benyttede en traditionel turbolader. Tidligere havde man i racerbilerne kun benyttet kompressorer.

SPECIFIKATIONER, Alfetta GTV Turbodelta

Opbygning
Selvbærende karrosseri. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret bag. Baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 84 mm. Slaglængde 88,5 mm. Slagvolumen 1.962 ccm. Kompression 7,1:1. 2 stk. dobbelte vandrette karburatorer af typen Solex C40G eller Dell'Orto DHLA 40G. KKK turbolader. Maksimal ydelse 150 hk v/5.500 o/m. Maksimalt drejningsmoment 23,5 kgm v/3.500 o/m. Litereffekt 76,5 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør enkeltplade-kobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,3:1; 2. 2,0:1; 3. 1,37:1; 4. 1,04:1; 5. 0,83:1; R. 2,62:1. Udveksling i differentiale: 4,1:1.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler med langsliggende torsionsfjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: DeDion-aksel med skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.

Bremser
Hydraulisk system med skivebremser for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Stålfælge med 185/70HR14 dæk.

Mål og vægt
Længde 421 cm. Bredde 166 cm. Højde 133 cm. Akselafstand 240 cm. Sporvidde for/bag 136/136 cm. Egenvægt 1.080 kg. Benzintank 54 liter.

Præstationer
Tophastighed 205 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug 10,5 km/liter.

Produktion
1979-1981

Tekst: Erik Schifter-Holm. FotoInternettet og Fabriksfoto/-tegning.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark