Månedens Klassiker - 1930 til 1939
Torsdag, 01 Juni 2000 00:00
 

ALFA ROMEO TIPO A

Hvis man ikke har effekt nok og gerne vil spare udviklingen af en helt ny og større motor, hvad gør man ? Ja, montering af to motorer er nærliggende. Det gjorde Alfa .

   
Tipo A, fotograferet Alfa Museet. To 1750-motorer, hver med kompressor.
Det er utroligt, at motorerne kan være der ved siden af hinanden, uden at gøre bilens snude specielt bred.
  I 1931 var Vittorio Jano overbevist om, at 8-cylindrede motorer var fremtidens væddeløbsmotor, men det daværende reglement gav anledning til at anvende motorer 1.750 ccm i endnu et år. Reglementet havde ingen øvre grænse for slagvolumen, og da Maserati havde eksperimenteret med sin "Sedici Cilindri Maserati" (16­cylindret Maserati), en 3-liters bil med to stk. 8-cylindrede rækkemotorer hver 1.500 ccm, mente Vittorio Jano, at det måske også var noget for Alfa Romeo. Under alle omstændigheder ville det være billigere end at konstruere en ny motor, for økonomien var stram.

Vittorio Jano designede derfor et helt nyt chassis, Tipo A, med en bredde, to motorer fra model 6C 1750 kunne placeres side om side. Tipo A var den første grand prix-racer med kun et sæde, men det usædvanlige var to motorer, to gearkasser og to differentialer. De to gearkassers skiftemekanismer var forbundet til en gearstang. Motorerne havde hver sit håndsving foran, og motorerne drejede hver sin vej med udstødningen placeret uden kar­rosseriet. Motorerne var kompressorladede og ydede tilsammen 230 hk, hvilket kunne bringe bilen op 240 km/t.

Der var tale om en yderst kraftfuld bil, og Luigi Arcangeli, der var blevet hyret til at køre Det italienske Grand Prix Monza sammen med Attilio Marinoni, kørte desværre galt under træningen til grand prix'et næsten det samme sted, hvor Ugo Sivocci år forinden havde kørt galt i en model P1. Luigi Arcangeli overlevede ikke uheldet, men bilen var ikke mere beskadiget, end at den efter reparation kunne køres af Tazio Nuvolari.

Tazio Nuvolari kørte som en gal og havde kørt sig op en tredieplads, da han efter ordre fra Vittorio Jano kørte i pit efter to timers kørsel. Nuvolari havde bevist, at bilen var konkurrencedygtig, også selvom den ikke skulle vinde Det italienske Grand Prix. Nuvolari fuldførte løbet i Giuseppe Camparis model 8C 2300 som vinder foran Borzacchini og Minoia, medens Grev Lurani og Nino Pirola blev nummer seks i en model 6C 1500. Efter dette grand prix fik de to­sædede 8C 2300 grand prix-racere tilføjet "Monza" i modelbetegnelsen.

Med en Tipo A formåede Giuseppe Campari af vinde Coppa Acerbo-Iøbet i Pescara i 1931, foran Louis Chiron i en hidtil urørlig 4,9-liters Bugatti og Tazio Nuvolari i en anden Tipo A. Man havde desværre ikke meget held med Tipo A, og selvom dette var dens eneste sejr, havde den vist sig at være konkurrencedygtig.

Tipo A blev kun fremstillet i fire eksemplarer.
Fotografi fra den 5. juli 1931 med Giuseppe Campari klar til at deltage i bakkeløbet Susa-Moncenisio. Giuseppe Campari var tæt at sætte dagens hurtigste tid, men uheldigvis "tabte" han bilen nær toppen. En måned senere vandt han Coppa Acerbo­løbet, hvilket blev modellens eneste sejr.
Disse tegninger viser den et­sædede Tipo A grand prix-racer, der var forsynet med 2 stk. motorer fra model 6C 1750, placeret side om side.

SPECIFIKATIONER, Tipo A

Opbygning
Selvstændig chassisramme med stålkarrosseri og 2 stk. langsliggende motor, placeret foran side om side med hver sin gearkasse. Baghjulstræk.

Motor
2 stk. 6-cylindrede rækkemotorer med 2 overliggende kædetrukne knastaksler og 2 ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 65 mm. Slaglængde 88 mm. Slagvolumen 1.752 ccm pr. motor. Kompression 5:1. 1 stk. dobbelt-karburator pr. motor af typen Memini DOA og 1 stk. kompressor pr. motor. Maksimal ydelse 115 hk v/5.200 o/m pr. motor. Litereffekt 65,6 hk/l.

Transmission
Manuel 3-trins gearkasser med hver sin skiftemekanisme, forbundet til én gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling til hver gearkasse.

Hjulophæng
For og bag: Stiv aksel med langsliggende, semielliptiske bladfjedre og friktions-støddæmpere.

Bremser
Mekanisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse alle hjul.


Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 6x18" eller 6x19".

Mål og vægt
Længde 410 cm. Bredde 159 cm. Akselafstand 280 cm. Sporvidde for og bag 138 cm. Egenvægt 930 kg. Benzintank 140 liter.

Præstationer
Tophastighed 240 km/t.

Produktionsår
1931

Produktionsantal
4 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Internettet og Fabriksfoto/-tegning.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark